“LAVA - ET ATOMART LIBERALT KONSTRUKTIVISTISK SKELET LEDET AF EN NY BEGYNDELSE” AF RENÉ SCHMIDT (2019)

Lokation: Skivevej 76, 7870 Roslev 

 

På et skyggefuldt sted, blandt træer og grønne planter, står René Schmidts to skulpturer “Øjet i det høje” og “Lava - et atomart liberalt konstruktivistisk skelet ledet af en ny begyndelse”. Begge skulpturer blev påbegyndt i 2016 og stod færdige i Skulpturlandsby Selde i 2019.


Skulpturen, “Lava - et atomart liberalt konstruktivistisk skelet ledet af en ny begyndelse”, måler 190 cm. Her har kunstneren hentet inspiration i vores kamp med og mod naturen i d. 21. århundrede. Da skulpturen var færdig, havde den en markant rød farve, som med tiden vil forsvinde til fordel for grøn natur som vil vokse på den. De kubiske krystalformer på skulpturen, skal repræsentere naturen, som gror og vokser sammen med kulturen. 

 

René Schmidt er optaget af at bygge ruiner som fremtiden kan gro på. Skulpturen blev lavet til Skulpturlandsby Selde i 2019, hvor ni kunstnere havde fået til opgave at arbejde med beton og ler i det offentlige rum. 

Du kan læse om "Øjet i det høje" her.